Ud i det fri ...

Døren kom i kort tid efter min fødselsdag, som var den første, festlige indvielse af haven. Der mangler stadig en ruden over døren og en del finish, men det bliver ordnet i uge 36 ... efter planen.
Døren går fint op og i og er efterhånden Vespas foretrukne adgangsvej til huset. På den måde behøver hun ikke gå med halsbånd.
Inden for døren står en kasse med tæpper, som er lige til at nappe, hvis der bliver koldt i haven. Vi er efterhånden overbeviste om, at vi skal lave en grøn havestue i gennemgangsrummet, så vi kan nyde de hortonomiske glæder året rundt.

 Eftersommerens clematis står fint og smiler ud til parkeringspladsen - det må den gerne, bare den husker at vokse.

I bedet har der sneget sig en tallerkenslikker ind. Første blomst hænger vissent under bladene, og den får lov at være her på tålt ophold. Kun snerleskuddene møder ingen nåde.

Oprindelig var det sidste sommers regnskyl og kælderoversvømmelse, som satte endegyldigt gang i arbejdet med haveomlægningen.
Feriens regnskyl har sat det nye koncept med grus i haven på prøve. Og underlaget bestod: vi får store fine pytter, som synker ned. På den måde sætter gruset sig også, så vi slipper for at have Vesterbros største kattebakke. Desværre var der liiige en lomme for enden af grundmurssikringen, som slugte 5-7 liter grus og gav os et fint hul. Det kommer John F og fylder op en af dagene ligesom han også lige smider lidt extra grus på de steder i haven, hvor det har sat sig grundigst.

Salvien og den ene timian kan ikke rigtig finde sig til rette - de må finde mere hårdføre afløsere næste år.
Til gengæld nyder det gamle paradistræ, som vi fik af Tore og Ida helt tilbage i 90'erne, mens vi stadig boede på Fætter Kaj Vej, de nye omgivelser i fulde drag. Godtnok siger Thorbjørn at han ikke vil have krukker i haven ...



Og endelig er der vores fine skovjordbær. Vi plukker en lille håndfuld hver 3.-4. dag og de smager himmelsk. Lige nu står de beskyttende om den aflægger af min mors gamle brombærbusk, som min gode svigermor har passet så godt på i sin have.

Så småt på vej tilbage til hverdagen ..

På engelsk hedder det strawberries, på dansk jordbær ... briterne har tilsyneladende fundet en måde at undgå at få jord på bærrene. Inspireret af det har jeg strøet lidt barkflis ud under vores nye skovjordbær, som står op af et dejligt varmt plankeværk ... gad vide om vi skal kalde dem 'barkbær' så??

Under trappen (som får sin dør i næste uge - jaaah!) står nogle akelejer og storkenæb ... hvis ellers jeg kan min lommebotanik. Farven er ikke helt som planlagt, men hvor ER de dog kønne ... mon jeg skal snige dem om i beddet i forhaven, hvor der er plads til og behov for lidt supplering og udskiftning??

Vores nye ven Akebia tager sig kærligt af rønnen, som ikke vil komme i vækst ... det har været for tørt for den, så planen er at få en ny til efteråret ... trist, for vi var ellers lige ved at blive gode venner.

Til gengæld er løvefoden gået i os med træsko på: det strutter og breder sig og springer ud om et lille øjeblik. Den står i øjeblikket som den ukronede, milde konge i beddet, fint ledsaget af dronning Vinca, som blinker skælmsk med de blanke, grønne blade. Vores private hofnar, Vespa, springer rundt, op og ned og skaber den største uro og commotion i de statelige stauders rækker.

Sære begivenheder

Mureren har boret i det gamle hus hele morgenen - det lyder som hos tandlægen x 10 - og han var ved at fuge op, da jeg gik. Om han har plantet hånden i en kattelort eller blandet det i mørtlen, skal jeg ikke kunne sige ...
Imens gik Vespa nøgen rundt (den dumme kat har tabt sit halsbånd med nøgle ... hvad kan man forvente af en 7-årig?) og snusede til de afrevne, grimme zinkkanter ... forinden havde hun holdt mig til ilden ved at brække sig tre gange i badeværelset - herunder på den nyvaskede baderumstæppe. Jeg tror jeg fjerner hendes kattegræs, det GI'R kun bøvl i hendes mave.

Have, have kom nu frem! Der mangler kun de sidste bede og lidt ... og døren(!) ... måske er det meste klart når jeg kommer hjem igen fredag?

haveliv og slangen i Paradis

Laura har allerede indtaget de mere brugbare dele
af den nye have her i læseferien ..

Den døde Murer har stadig ikke været her, men det
skider Vespa i bogstaveligste forstand på ...

Erosionskraften folder sig ud, så vi har sat brædder
op indtil vi er færdige og jorden har sat sig ...

- og efter råd fra den søde Tore, har vi nu lagt en fredelig og
inkontinent slange for foden af Sorbus vilmorini, som har
frugter, der ikke rigtig frister nogen ... fuglene har endnu
ikke taget træet til sig, men det skal nok komme!

Forceret hækkeløb

Det har stået noget stille i vores lille haveprojekt. Kloakken skulle renses op for at vi kunne få vished for at det bare var skidt, der fik det til at løbe over ... det var det heldigvis. Men mureren, som så skulle få styr på den grimme, grimme zinkafdækning langs muren (der skulle blot have været pudset, og så naturligvis lappet på muren, hvor den havde ødelagte sten) har stadig ikke været der ... men mon ikke John F. får ham lænket til hegnet indtil det er færdigt?

Idag kom Søren og Vicky (Vinnie?) med jydetræk, blomsterpotter og drænrør ... dejlig overraskelse



Vilmorini i uddrag ... mmm

- og de blødeste løvefødder

og Akebia til hegnet

"Der er da alt for mange planter til den lille have", mente Søren og lød meget sjællandsk. Måske har han ret, men der skal jo også være lidt småbede rundt omkring langs plankeværkerne ind til naboerne.

Hasselurt havde de også med, så dét der med at grave op og sikre i min egen lille exclusive genbank ...pfu!

Rabarber var der vist kun én af, men det er nemt at supplere, hvis det skal være.

"- og så kommer vogmanden om en halv time med gruset!" fortsatte den urokkelige gartner, mens hans søde kollega tog sig et sidste hiv af morgensmøgen og smed skoddet i traileren (nice touch!)

GRUSET!!!! hvor dælen vil de lægge det??? og hvordan ska' det komme ind og mureren blive færdig, hvis alt er plantet til??

Da jeg kom hjem var det ved at være skumring og meget anderledes:

Her står sorbus vilmorini i
stille samtale med Vespa ..

Bedet er plantet til, der er plads til at
gro til over sommeren, og Vespa fræser
op og ned af skråningen og springer buk
med vinca, løvefødder og bispehuer

Det fine slotsgrus klæder huset
i modsætning til zinkkanten -
og så skal der jo lige brosten på
og lidt mere grus, tænker jeg ..

Vespa er igen kontrollør - denne
gang af de fine skovjordbær.

det nye sort!

to lag ... så er der lagt en varm baggrund for at gode bær
kan få ekstra varme og vokse sig store og søde ... mmm

Et lille tilbageskridt ...

Vi har haft syn i haven idag ... vi har lidt problemer med en kloak, som løber baglæns (det kan heldigvis og forhåbentlig klares med en spulning, sugning og - som jeg sagde til John F, som gibbede - en polering af indersiden af kloakken (hihihi).
Og så skal mureren liiige have den grimme zinkkant over niveau fjernet og pudse og reparere muren som vi jo havde aftalt OG lige pudse sokkel på skuret og reparere muren, så der ikke er huller i ;)
Døren er bestilt, men der er leveringstid på den, så det er ikke sikket at det bliver helt færdigt på samme tid som resten af haven ...
Det skal nok gå alt sammen og vi er IKKE pessimister ... vi er bare spændte ... og John F HAR skaffet en sorbus vilmorinii, som pt er ved at knoppes ...