Jeg holder et par dages ferie som erstatning for den påskeferie, som gik op i røg (aka arbejde), og har netop betalt depositum for den ferie på et pensionat uden for Berlin, som vi skal på.
De har i høj grad en 'haveudsigt' som slår vores ... ja, den er nærmest out-of-this-world ...
torsdag den 18. april 2013
fredag den 5. april 2013
Forår, forår, kom nu snart. Vi har ventet længe ...
- vi vil ud og sole os, i de grønne enge, i de grønne enge ...
Det er stadig frysende koldt, men jeg har lige vandet haven for første gang, for at gøre det så godt som muligt for vores nye Sobus Vilmorinii.
Havegruset er fuldt af kattelort, og nogle teenagere er kommet til at spilde klistret frugtjuice for foden af trappen ... der er også skyllet væk, og kattelorten får et fur i weekenden.
Til gengæld står julerosen spædt og smukt og en enkelt erantis har overlevet omlægningen sidste år. Og minsandten om ikke også en række tulipaner har dukket sig for gartnerens greb, så skønt vi ikke fik sat løb i efteråret, så får vi lidt hemmeligt forår i baghaven.

søndag den 9. september 2012
Drømmen om forår ...

Vi er så småt begyndt at tale om, hvilke vidunderlige løgplanter der skal i vores dejlige baghave, så vi kan fryde os gennem foråret (og måske også eftersommeren, hvor alt mest er grønt).
Der drømmes naturligvis om erantis og vintergækker. Men også vibeæg står højt på ønskelisten.
Dertil kommer små narcisser (de store har vi jo i forhaven og baghaven skal ikke være en kopi), måske duftende hyacinter, og så naturligvis tulipaner ... fra Tikøb måske?
Snepryd er bestemt også på tapetet ... men mon ikke vi holder os i hvidt, gult og blåt, når vi skal tale med Kirsten Havegud om det?

- og så må vi nok også se i øjnene at vi må have en ny clematis og måske en ekstra akebia til at dække det sidste stykke hegn.
Løgsætning osv. venter vi dog med til John F. har været her med et nyt Sorbus Vilmorinii i starten af oktober - så må vi se om det er mere villigt til at binde an med os ...
Som mester, så svend?
I så fald forklarer det en del.
Tirsdag kom tømreren for at sætte det lille vindue i over vores havedør (hjertesuk: hvis de nu havde gjort som jeg bad om i mailen, ville de have målt op, så vi havde fået en dør, som passede til åbningen i muren - nu har vi i stedet et lille (fint - jovist) vindue, som mangler overkarmen (der er gemt bag murstenskanten indenfor) - så dér bliver aldrig sat persienner eller gardiner op ...).
Dernæst skulle mureren komme og pudse sokkel på skuret, pudse det buede spejl over det fine, nye vindue, lægge en afluttende kant under dørtrinet, lægge mørtelfuge rundt om døren inde og ude.
Vi fik pudset sokkel på skuret, lagt en mørtelfuge under dørtrinet (vi havde talt om en kantløsning af en art), mørtelfuge rundt om døren på indersiden. Spejlet over døren havde tømreren dækket ind med en træplade, som var fint fuget og malet ... det var bare ikke dét vi havde aftalt med vores folk ...
Til gengæld brugte Thorbjørn tid på at fjerne mørtelkager på størrelse med hundelorte i forhaven, vaske gulvet efter mureren, gøre sit bedste for at få mørtelkager og fugemasse fjernet fra det fine slotsgrus i baghaven og i øvrigt bande over det unødige svineri og de manglende opgaver.
Dagen efter undrede jeg mig over den grå klump på ca 40 cm i diameter, der lå i beddet ... nåh, jamen det var da bare noget overskudsmørtel, der var blevet smidt oven i vores sarte rabarber. Den er nu blevet gravet nænsomt frem og de ca 1½ kg størknet mørtel fjernet.
Tja, hvis mester selv klatter, sviner og efterlader hele oprydningen til kunden, hvordan skal svenden så vide, at det kan gøres anderledes??
Behøver jeg fortælle at vi har besluttet at ordne de sidste fuger selv?
PS. fugekanten under dørtinet er så småt begyndt at smuldre i kanten, fordi den - surprise! - ikke kan holde til selv begrænset trafik ud og ind ...

mandag den 20. august 2012
... fra et ikke særigt hemmeligt brombærsted ...
På vej over Amager Fælled har jeg i en uges tid gjort holdt og ribbet nogle høje brombærbuske for de solmodne bær. Enhver, der har plukket brombær, ved, at det kan være en smertefuld affære, men efter tre plukkegange var høsten nået op på 1200 gram somodne og renseded brombær ... og så lige det kilo blommer, der stod og kedede sig i køleskabet: snitte, skylle, veje, fordele, regneregneregne ...Udgangspunktet blev to typer marmelade: til venstre i min fars gamle, gule gryde: brombær med nelliker og appelsinskræl og -saft; til højre i min mors gamle, røde gryde: én del brombær, to dele blommer, to vaniliestænger og en lille deciliter slaveportvin ...
Efter en liiidt for lang kogning (jeg foretrækker at i det mindste nogle af brombærrene er hele, så man ved, hvad man får), lignede komfuret noget fra Lotte leger i køkkenet, men resultatet lod sig ikke ignorere ... nærige tre glas er bortskænket som gaver ... resten har jeg gemt et hemmeligt sted.
lørdag den 11. august 2012
Garden living ...
SÅ fik jeg endelig sat kovser i hængekøjen øjer, målt op og sat reb med brandmandshager op ... og så ser det altså sådan ud, når man ligger med hovedet mod sydvest ...
... og med fødderne mod sydvest ... det er dejligt, at vi også har købt os et lille solsejl, så vi kan tage skarpheden af solen i baghaven, når det behøves ...
Glæder mig til at tage revanche med nogle feriedage, som aldrig blev holdt ... om jeg så skal ligge der i vinterstøvler og dunjakke!

tirsdag den 7. august 2012
Lille, men gylden høst

1. Man høster de 5 største rabarberstægler fra haven, smider hvepsene af de få abrikoser, som hænger ind over haven fra naboens grund, en stang vanille og ½ dl. rørsukker. I gryden med det og lad det simre 10 minutter.
2. Voila! og nu pyntet med dagens høst af skovjordbær.
3. Perfekt kompot til Thorbjørns panna cotta-desert ... og det er kun tirsdag!!
Abonner på:
Opslag (Atom)