På engelsk hedder det strawberries, på dansk jordbær ... briterne har tilsyneladende fundet en måde at undgå at få jord på bærrene. Inspireret af det har jeg strøet lidt barkflis ud under vores nye skovjordbær, som står op af et dejligt varmt plankeværk ... gad vide om vi skal kalde dem 'barkbær' så??
Under trappen (som får sin dør i næste uge - jaaah!) står nogle akelejer og storkenæb ... hvis ellers jeg kan min lommebotanik. Farven er ikke helt som planlagt, men hvor ER de dog kønne ... mon jeg skal snige dem om i beddet i forhaven, hvor der er plads til og behov for lidt supplering og udskiftning??
Vores nye ven Akebia tager sig kærligt af rønnen, som ikke vil komme i vækst ... det har været for tørt for den, så planen er at få en ny til efteråret ... trist, for vi var ellers lige ved at blive gode venner.
Til gengæld er løvefoden gået i os med træsko på: det strutter og breder sig og springer ud om et lille øjeblik. Den står i øjeblikket som den ukronede, milde konge i beddet, fint ledsaget af dronning Vinca, som blinker skælmsk med de blanke, grønne blade. Vores private hofnar, Vespa, springer rundt, op og ned og skaber den største uro og commotion i de statelige stauders rækker.
Under trappen (som får sin dør i næste uge - jaaah!) står nogle akelejer og storkenæb ... hvis ellers jeg kan min lommebotanik. Farven er ikke helt som planlagt, men hvor ER de dog kønne ... mon jeg skal snige dem om i beddet i forhaven, hvor der er plads til og behov for lidt supplering og udskiftning??
