torsdag den 30. maj 2013

I fuldt flor og hemmelige stier

Sneglene har bidt det fineste kniplingsmønster i bladet før det
foldede sig helt ud ... mon de har en tanke med det?
Og riddersporerne står rankt og konkurrerer om,
hvem der er smukkest



Den hvide insisterede på et forbryderbillede: en face


en profile ...






mens de blå ikke nedlader sig til den slags fjas
og bøjer hovederne i skam over
blomsterstandens skamløshed
og de første blomster titter frem på akebiaen





mens Vespa patruljerer ad hidtil uerkendte stier 

mandag den 20. maj 2013

- og vores træ har det godt

I efteråret fik vi et nyt træ til erstatning for den hvide røn, som ikke kunne klare mosten på Vesterbro. Hele vinteren har vi været spændte på, hvordan vikaren skulle klare det, og nu hvor foråret for alvor har slået rødder, kan vi se resultatet:

her er Sorbus Vilmorinii for ca 10 dage siden ...
jeg må vist se at få taget nye billeder...
Vi har gennem de sidste to uger nydt og udnyttet vores mulighed for at sidde i haven ved enhver lejlighed ... man ved aldrig hvornår chancen byder sig, så det er om at slå til.

Vores Vespa har travlt med at afmærke reviret og slås med grænseløbere. Forleden aften vakte det voldsomt postyr, da naboens kat stillede sig truende an på den anden side af den låste havedør. Dér stod Vespa indenfor og Søs udenfor og opførte en drabelig kamp, akkompagneret af de vildeste katteskrig ...


Løjtnantshjerterne er også sprunget ud ...
ganske vist ikke hvide, men så står de til de cyklamenfarvede
pæoner, som har overlevet i mulden


- og endelig har vinbjergsneglene fundet et godt sted til deres liveshow ...
godt de er tavse, for der er mange af dem i haven :)

torsdag den 18. april 2013

Sommerdrømme

Jeg holder et par dages ferie som erstatning for den påskeferie, som gik op i røg (aka arbejde), og har netop betalt depositum for den ferie på et pensionat uden for Berlin, som vi skal på.
De har i høj grad en 'haveudsigt' som slår vores ... ja, den er nærmest out-of-this-world ...


fredag den 5. april 2013

Forår, forår, kom nu snart. Vi har ventet længe ...

- vi vil ud og sole os, i de grønne enge, i de grønne enge ...
Det er stadig frysende koldt, men jeg har lige vandet haven for første gang, for at gøre det så godt som muligt for vores nye Sobus Vilmorinii.
Havegruset er fuldt af kattelort, og nogle teenagere er kommet til at spilde klistret frugtjuice for foden af trappen ... der er også skyllet væk, og kattelorten får et fur i weekenden.

Til gengæld står julerosen spædt og smukt og en enkelt erantis har overlevet omlægningen sidste år. Og minsandten om ikke også en række tulipaner har dukket sig for gartnerens greb, så skønt vi ikke fik sat løb i efteråret, så får vi lidt hemmeligt forår i baghaven.