Forceret hækkeløb

Det har stået noget stille i vores lille haveprojekt. Kloakken skulle renses op for at vi kunne få vished for at det bare var skidt, der fik det til at løbe over ... det var det heldigvis. Men mureren, som så skulle få styr på den grimme, grimme zinkafdækning langs muren (der skulle blot have været pudset, og så naturligvis lappet på muren, hvor den havde ødelagte sten) har stadig ikke været der ... men mon ikke John F. får ham lænket til hegnet indtil det er færdigt?

Idag kom Søren og Vicky (Vinnie?) med jydetræk, blomsterpotter og drænrør ... dejlig overraskelse



Vilmorini i uddrag ... mmm

- og de blødeste løvefødder

og Akebia til hegnet

"Der er da alt for mange planter til den lille have", mente Søren og lød meget sjællandsk. Måske har han ret, men der skal jo også være lidt småbede rundt omkring langs plankeværkerne ind til naboerne.

Hasselurt havde de også med, så dét der med at grave op og sikre i min egen lille exclusive genbank ...pfu!

Rabarber var der vist kun én af, men det er nemt at supplere, hvis det skal være.

"- og så kommer vogmanden om en halv time med gruset!" fortsatte den urokkelige gartner, mens hans søde kollega tog sig et sidste hiv af morgensmøgen og smed skoddet i traileren (nice touch!)

GRUSET!!!! hvor dælen vil de lægge det??? og hvordan ska' det komme ind og mureren blive færdig, hvis alt er plantet til??

Da jeg kom hjem var det ved at være skumring og meget anderledes:

Her står sorbus vilmorini i
stille samtale med Vespa ..

Bedet er plantet til, der er plads til at
gro til over sommeren, og Vespa fræser
op og ned af skråningen og springer buk
med vinca, løvefødder og bispehuer

Det fine slotsgrus klæder huset
i modsætning til zinkkanten -
og så skal der jo lige brosten på
og lidt mere grus, tænker jeg ..

Vespa er igen kontrollør - denne
gang af de fine skovjordbær.