... fra et ikke særigt hemmeligt brombærsted ...

På vej over Amager Fælled har jeg i en uges tid gjort holdt og ribbet nogle høje brombærbuske for de solmodne bær. Enhver, der har plukket brombær, ved, at det kan være en smertefuld affære, men efter tre plukkegange var høsten nået op på 1200 gram somodne og renseded brombær ... og så lige det kilo blommer, der stod og kedede sig i køleskabet: snitte, skylle, veje, fordele, regneregneregne ...

Udgangspunktet blev to typer marmelade: til venstre i min fars gamle, gule gryde: brombær med nelliker og appelsinskræl og -saft; til højre i min mors gamle, røde gryde: én del brombær, to dele blommer, to vaniliestænger og en lille deciliter slaveportvin ...

Efter en liiidt for lang kogning (jeg foretrækker at i det mindste nogle af brombærrene er hele, så man ved, hvad man får), lignede komfuret noget fra Lotte leger i køkkenet, men resultatet lod sig ikke ignorere ... nærige tre glas er bortskænket som gaver ... resten har jeg gemt et hemmeligt sted.

Garden living ...

SÅ fik jeg endelig sat kovser i hængekøjen øjer, målt op og sat reb med brandmandshager op ... og så ser det altså sådan ud, når man ligger med hovedet mod sydvest ...

... og med fødderne mod sydvest ... det er dejligt, at vi også har købt os et lille solsejl, så vi kan tage skarpheden af solen i baghaven, når det behøves ...

Glæder mig til at tage revanche med nogle feriedage, som aldrig blev holdt ... om jeg så skal ligge der i vinterstøvler og dunjakke!

Lille, men gylden høst

1. Man høster de 5 største rabarberstægler fra haven, smider hvepsene af de få abrikoser, som hænger ind over haven fra naboens grund, en stang vanille og ½ dl. rørsukker. I gryden med det og lad det simre 10 minutter.

2. Voila! og nu pyntet med dagens høst af skovjordbær.

3. Perfekt kompot til Thorbjørns panna cotta-desert ... og det er kun tirsdag!!

Ud i det fri ...

Døren kom i kort tid efter min fødselsdag, som var den første, festlige indvielse af haven. Der mangler stadig en ruden over døren og en del finish, men det bliver ordnet i uge 36 ... efter planen.
Døren går fint op og i og er efterhånden Vespas foretrukne adgangsvej til huset. På den måde behøver hun ikke gå med halsbånd.
Inden for døren står en kasse med tæpper, som er lige til at nappe, hvis der bliver koldt i haven. Vi er efterhånden overbeviste om, at vi skal lave en grøn havestue i gennemgangsrummet, så vi kan nyde de hortonomiske glæder året rundt.

 Eftersommerens clematis står fint og smiler ud til parkeringspladsen - det må den gerne, bare den husker at vokse.

I bedet har der sneget sig en tallerkenslikker ind. Første blomst hænger vissent under bladene, og den får lov at være her på tålt ophold. Kun snerleskuddene møder ingen nåde.

Oprindelig var det sidste sommers regnskyl og kælderoversvømmelse, som satte endegyldigt gang i arbejdet med haveomlægningen.
Feriens regnskyl har sat det nye koncept med grus i haven på prøve. Og underlaget bestod: vi får store fine pytter, som synker ned. På den måde sætter gruset sig også, så vi slipper for at have Vesterbros største kattebakke. Desværre var der liiige en lomme for enden af grundmurssikringen, som slugte 5-7 liter grus og gav os et fint hul. Det kommer John F og fylder op en af dagene ligesom han også lige smider lidt extra grus på de steder i haven, hvor det har sat sig grundigst.

Salvien og den ene timian kan ikke rigtig finde sig til rette - de må finde mere hårdføre afløsere næste år.
Til gengæld nyder det gamle paradistræ, som vi fik af Tore og Ida helt tilbage i 90'erne, mens vi stadig boede på Fætter Kaj Vej, de nye omgivelser i fulde drag. Godtnok siger Thorbjørn at han ikke vil have krukker i haven ...



Og endelig er der vores fine skovjordbær. Vi plukker en lille håndfuld hver 3.-4. dag og de smager himmelsk. Lige nu står de beskyttende om den aflægger af min mors gamle brombærbusk, som min gode svigermor har passet så godt på i sin have.