På vej over Amager Fælled har jeg i en uges tid gjort holdt og ribbet nogle høje brombærbuske for de solmodne bær. Enhver, der har plukket brombær, ved, at det kan være en smertefuld affære, men efter tre plukkegange var høsten nået op på 1200 gram somodne og renseded brombær ... og så lige det kilo blommer, der stod og kedede sig i køleskabet: snitte, skylle, veje, fordele, regneregneregne ...
Udgangspunktet blev to typer marmelade: til venstre i min fars gamle, gule gryde: brombær med nelliker og appelsinskræl og -saft; til højre i min mors gamle, røde gryde: én del brombær, to dele blommer, to vaniliestænger og en lille deciliter slaveportvin ...
Efter en liiidt for lang kogning (jeg foretrækker at i det mindste
nogle af brombærrene er hele, så man ved, hvad man får), lignede komfuret noget fra
Lotte leger i køkkenet, men resultatet lod sig ikke ignorere ... nærige tre glas er bortskænket som gaver ... resten har jeg gemt et hemmeligt sted.
På vej over Amager Fælled har jeg i en uges tid gjort holdt og ribbet nogle høje brombærbuske for de solmodne bær. Enhver, der har plukket brombær, ved, at det kan være en smertefuld affære, men efter tre plukkegange var høsten nået op på 1200 gram somodne og renseded brombær ... og så lige det kilo blommer, der stod og kedede sig i køleskabet: snitte, skylle, veje, fordele, regneregneregne ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar