
Døren går fint op og i og er efterhånden Vespas foretrukne adgangsvej til huset. På den måde behøver hun ikke gå med halsbånd.
Inden for døren står en kasse med tæpper, som er lige til at nappe, hvis der bliver koldt i haven. Vi er efterhånden overbeviste om, at vi skal lave en grøn havestue i gennemgangsrummet, så vi kan nyde de hortonomiske glæder året rundt.


I bedet har der sneget sig en tallerkenslikker ind. Første blomst hænger vissent under bladene, og den får lov at være her på tålt ophold. Kun snerleskuddene møder ingen nåde.
Oprindelig var det sidste sommers regnskyl og kælderoversvømmelse, som satte endegyldigt gang i arbejdet med haveomlægningen.Feriens regnskyl har sat det nye koncept med grus i haven på prøve. Og underlaget bestod: vi får store fine pytter, som synker ned. På den måde sætter gruset sig også, så vi slipper for at have Vesterbros største kattebakke. Desværre var der liiige en lomme for enden af grundmurssikringen, som slugte 5-7 liter grus og gav os et fint hul. Det kommer John F og fylder op en af dagene ligesom han også lige smider lidt extra grus på de steder i haven, hvor det har sat sig grundigst.


Til gengæld nyder det gamle paradistræ, som vi fik af Tore og Ida helt tilbage i 90'erne, mens vi stadig boede på Fætter Kaj Vej, de nye omgivelser i fulde drag. Godtnok siger Thorbjørn at han ikke vil have krukker i haven ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar