Drømmen om forår ...

... skal snart i jorden.

Vi er så småt begyndt at tale om, hvilke vidunderlige løgplanter der skal i vores dejlige baghave, så vi kan fryde os gennem foråret (og måske også eftersommeren, hvor alt mest er grønt).
Der drømmes naturligvis om erantis og vintergækker. Men også vibeæg står højt på ønskelisten.
Dertil kommer små narcisser (de store har vi jo i forhaven og baghaven skal ikke være en kopi), måske duftende hyacinter, og så naturligvis tulipaner ... fra Tikøb måske?
Snepryd er bestemt også på tapetet ... men mon ikke vi holder os i hvidt, gult og blåt, når vi skal tale med Kirsten Havegud om det?
- og så må vi nok også se i øjnene at vi må have en ny clematis og måske en ekstra akebia til at dække det sidste stykke hegn.
Løgsætning osv. venter vi dog med til John F. har været her med et nyt Sorbus Vilmorinii i starten af oktober - så må vi se om det er mere villigt til at binde an med os ...

Som mester, så svend?

I så fald forklarer det en del.
Tirsdag kom tømreren for at sætte det lille vindue i over vores havedør (hjertesuk: hvis de nu havde gjort som jeg bad om i mailen, ville de have målt op, så vi havde fået en dør, som passede til åbningen i muren - nu har vi i stedet et lille (fint - jovist) vindue, som mangler overkarmen (der er gemt bag murstenskanten indenfor) - så dér bliver aldrig sat persienner eller gardiner op ...).
Dernæst skulle mureren komme og pudse sokkel på skuret, pudse det buede spejl over det fine, nye vindue, lægge en afluttende kant under dørtrinet, lægge mørtelfuge rundt om døren inde og ude.
Vi fik pudset sokkel på skuret, lagt en mørtelfuge under dørtrinet (vi havde talt om en kantløsning af en art), mørtelfuge rundt om døren på indersiden. Spejlet over døren havde tømreren dækket ind med en træplade, som var fint fuget og malet ... det var bare ikke dét vi havde aftalt med vores folk ...
Til gengæld brugte Thorbjørn tid på at fjerne mørtelkager på størrelse med hundelorte i forhaven, vaske gulvet efter mureren, gøre sit bedste for at få mørtelkager og fugemasse fjernet fra det fine slotsgrus i baghaven og i øvrigt bande over det unødige svineri og de manglende opgaver.
Dagen efter undrede jeg mig over den grå klump på ca 40 cm i diameter, der lå i beddet ... nåh, jamen det var da bare noget overskudsmørtel, der var blevet smidt oven i vores sarte rabarber. Den er nu blevet gravet nænsomt frem og de ca 1½ kg størknet mørtel fjernet.
Tja, hvis mester selv klatter, sviner og efterlader hele oprydningen til kunden, hvordan skal svenden så vide, at det kan gøres anderledes??
Behøver jeg fortælle at vi har besluttet at ordne de sidste fuger selv?
PS. fugekanten under dørtinet er så småt begyndt at smuldre i kanten, fordi den - surprise! - ikke kan holde til selv begrænset trafik ud og ind ...

... fra et ikke særigt hemmeligt brombærsted ...

På vej over Amager Fælled har jeg i en uges tid gjort holdt og ribbet nogle høje brombærbuske for de solmodne bær. Enhver, der har plukket brombær, ved, at det kan være en smertefuld affære, men efter tre plukkegange var høsten nået op på 1200 gram somodne og renseded brombær ... og så lige det kilo blommer, der stod og kedede sig i køleskabet: snitte, skylle, veje, fordele, regneregneregne ...

Udgangspunktet blev to typer marmelade: til venstre i min fars gamle, gule gryde: brombær med nelliker og appelsinskræl og -saft; til højre i min mors gamle, røde gryde: én del brombær, to dele blommer, to vaniliestænger og en lille deciliter slaveportvin ...

Efter en liiidt for lang kogning (jeg foretrækker at i det mindste nogle af brombærrene er hele, så man ved, hvad man får), lignede komfuret noget fra Lotte leger i køkkenet, men resultatet lod sig ikke ignorere ... nærige tre glas er bortskænket som gaver ... resten har jeg gemt et hemmeligt sted.

Garden living ...

SÅ fik jeg endelig sat kovser i hængekøjen øjer, målt op og sat reb med brandmandshager op ... og så ser det altså sådan ud, når man ligger med hovedet mod sydvest ...

... og med fødderne mod sydvest ... det er dejligt, at vi også har købt os et lille solsejl, så vi kan tage skarpheden af solen i baghaven, når det behøves ...

Glæder mig til at tage revanche med nogle feriedage, som aldrig blev holdt ... om jeg så skal ligge der i vinterstøvler og dunjakke!

Lille, men gylden høst

1. Man høster de 5 største rabarberstægler fra haven, smider hvepsene af de få abrikoser, som hænger ind over haven fra naboens grund, en stang vanille og ½ dl. rørsukker. I gryden med det og lad det simre 10 minutter.

2. Voila! og nu pyntet med dagens høst af skovjordbær.

3. Perfekt kompot til Thorbjørns panna cotta-desert ... og det er kun tirsdag!!

Ud i det fri ...

Døren kom i kort tid efter min fødselsdag, som var den første, festlige indvielse af haven. Der mangler stadig en ruden over døren og en del finish, men det bliver ordnet i uge 36 ... efter planen.
Døren går fint op og i og er efterhånden Vespas foretrukne adgangsvej til huset. På den måde behøver hun ikke gå med halsbånd.
Inden for døren står en kasse med tæpper, som er lige til at nappe, hvis der bliver koldt i haven. Vi er efterhånden overbeviste om, at vi skal lave en grøn havestue i gennemgangsrummet, så vi kan nyde de hortonomiske glæder året rundt.

 Eftersommerens clematis står fint og smiler ud til parkeringspladsen - det må den gerne, bare den husker at vokse.

I bedet har der sneget sig en tallerkenslikker ind. Første blomst hænger vissent under bladene, og den får lov at være her på tålt ophold. Kun snerleskuddene møder ingen nåde.

Oprindelig var det sidste sommers regnskyl og kælderoversvømmelse, som satte endegyldigt gang i arbejdet med haveomlægningen.
Feriens regnskyl har sat det nye koncept med grus i haven på prøve. Og underlaget bestod: vi får store fine pytter, som synker ned. På den måde sætter gruset sig også, så vi slipper for at have Vesterbros største kattebakke. Desværre var der liiige en lomme for enden af grundmurssikringen, som slugte 5-7 liter grus og gav os et fint hul. Det kommer John F og fylder op en af dagene ligesom han også lige smider lidt extra grus på de steder i haven, hvor det har sat sig grundigst.

Salvien og den ene timian kan ikke rigtig finde sig til rette - de må finde mere hårdføre afløsere næste år.
Til gengæld nyder det gamle paradistræ, som vi fik af Tore og Ida helt tilbage i 90'erne, mens vi stadig boede på Fætter Kaj Vej, de nye omgivelser i fulde drag. Godtnok siger Thorbjørn at han ikke vil have krukker i haven ...



Og endelig er der vores fine skovjordbær. Vi plukker en lille håndfuld hver 3.-4. dag og de smager himmelsk. Lige nu står de beskyttende om den aflægger af min mors gamle brombærbusk, som min gode svigermor har passet så godt på i sin have.

Så småt på vej tilbage til hverdagen ..

På engelsk hedder det strawberries, på dansk jordbær ... briterne har tilsyneladende fundet en måde at undgå at få jord på bærrene. Inspireret af det har jeg strøet lidt barkflis ud under vores nye skovjordbær, som står op af et dejligt varmt plankeværk ... gad vide om vi skal kalde dem 'barkbær' så??

Under trappen (som får sin dør i næste uge - jaaah!) står nogle akelejer og storkenæb ... hvis ellers jeg kan min lommebotanik. Farven er ikke helt som planlagt, men hvor ER de dog kønne ... mon jeg skal snige dem om i beddet i forhaven, hvor der er plads til og behov for lidt supplering og udskiftning??

Vores nye ven Akebia tager sig kærligt af rønnen, som ikke vil komme i vækst ... det har været for tørt for den, så planen er at få en ny til efteråret ... trist, for vi var ellers lige ved at blive gode venner.

Til gengæld er løvefoden gået i os med træsko på: det strutter og breder sig og springer ud om et lille øjeblik. Den står i øjeblikket som den ukronede, milde konge i beddet, fint ledsaget af dronning Vinca, som blinker skælmsk med de blanke, grønne blade. Vores private hofnar, Vespa, springer rundt, op og ned og skaber den største uro og commotion i de statelige stauders rækker.

Sære begivenheder

Mureren har boret i det gamle hus hele morgenen - det lyder som hos tandlægen x 10 - og han var ved at fuge op, da jeg gik. Om han har plantet hånden i en kattelort eller blandet det i mørtlen, skal jeg ikke kunne sige ...
Imens gik Vespa nøgen rundt (den dumme kat har tabt sit halsbånd med nøgle ... hvad kan man forvente af en 7-årig?) og snusede til de afrevne, grimme zinkkanter ... forinden havde hun holdt mig til ilden ved at brække sig tre gange i badeværelset - herunder på den nyvaskede baderumstæppe. Jeg tror jeg fjerner hendes kattegræs, det GI'R kun bøvl i hendes mave.

Have, have kom nu frem! Der mangler kun de sidste bede og lidt ... og døren(!) ... måske er det meste klart når jeg kommer hjem igen fredag?

haveliv og slangen i Paradis

Laura har allerede indtaget de mere brugbare dele
af den nye have her i læseferien ..

Den døde Murer har stadig ikke været her, men det
skider Vespa i bogstaveligste forstand på ...

Erosionskraften folder sig ud, så vi har sat brædder
op indtil vi er færdige og jorden har sat sig ...

- og efter råd fra den søde Tore, har vi nu lagt en fredelig og
inkontinent slange for foden af Sorbus vilmorini, som har
frugter, der ikke rigtig frister nogen ... fuglene har endnu
ikke taget træet til sig, men det skal nok komme!

Forceret hækkeløb

Det har stået noget stille i vores lille haveprojekt. Kloakken skulle renses op for at vi kunne få vished for at det bare var skidt, der fik det til at løbe over ... det var det heldigvis. Men mureren, som så skulle få styr på den grimme, grimme zinkafdækning langs muren (der skulle blot have været pudset, og så naturligvis lappet på muren, hvor den havde ødelagte sten) har stadig ikke været der ... men mon ikke John F. får ham lænket til hegnet indtil det er færdigt?

Idag kom Søren og Vicky (Vinnie?) med jydetræk, blomsterpotter og drænrør ... dejlig overraskelse



Vilmorini i uddrag ... mmm

- og de blødeste løvefødder

og Akebia til hegnet

"Der er da alt for mange planter til den lille have", mente Søren og lød meget sjællandsk. Måske har han ret, men der skal jo også være lidt småbede rundt omkring langs plankeværkerne ind til naboerne.

Hasselurt havde de også med, så dét der med at grave op og sikre i min egen lille exclusive genbank ...pfu!

Rabarber var der vist kun én af, men det er nemt at supplere, hvis det skal være.

"- og så kommer vogmanden om en halv time med gruset!" fortsatte den urokkelige gartner, mens hans søde kollega tog sig et sidste hiv af morgensmøgen og smed skoddet i traileren (nice touch!)

GRUSET!!!! hvor dælen vil de lægge det??? og hvordan ska' det komme ind og mureren blive færdig, hvis alt er plantet til??

Da jeg kom hjem var det ved at være skumring og meget anderledes:

Her står sorbus vilmorini i
stille samtale med Vespa ..

Bedet er plantet til, der er plads til at
gro til over sommeren, og Vespa fræser
op og ned af skråningen og springer buk
med vinca, løvefødder og bispehuer

Det fine slotsgrus klæder huset
i modsætning til zinkkanten -
og så skal der jo lige brosten på
og lidt mere grus, tænker jeg ..

Vespa er igen kontrollør - denne
gang af de fine skovjordbær.

det nye sort!

to lag ... så er der lagt en varm baggrund for at gode bær
kan få ekstra varme og vokse sig store og søde ... mmm

Et lille tilbageskridt ...

Vi har haft syn i haven idag ... vi har lidt problemer med en kloak, som løber baglæns (det kan heldigvis og forhåbentlig klares med en spulning, sugning og - som jeg sagde til John F, som gibbede - en polering af indersiden af kloakken (hihihi).
Og så skal mureren liiige have den grimme zinkkant over niveau fjernet og pudse og reparere muren som vi jo havde aftalt OG lige pudse sokkel på skuret og reparere muren, så der ikke er huller i ;)
Døren er bestilt, men der er leveringstid på den, så det er ikke sikket at det bliver helt færdigt på samme tid som resten af haven ...
Det skal nok gå alt sammen og vi er IKKE pessimister ... vi er bare spændte ... og John F HAR skaffet en sorbus vilmorinii, som pt er ved at knoppes ...

Tør man rejse væk??

Med nattens regnvejr var vi svært glade for at tømreren havde fået lagt tag på det lille, skumle skur ...

Nu mangler vi så bare at mureren kommer forbi og sætter nye sten i hullerne, så klarer vi nok selv oppudsning ude og inde i Kr. Himmelfartsferien ...

Med den fart der er over park-feltet er jeg lidt bekymret ved at skulle være i Zürich torsdag-fredag ... hvad nu hvis jeg ikke kan genkende haven når jeg kommer hjem??

hmm!? holder man rejsegilde for et skur??

Det er godtnok lidt mørkt, men man KAN da se at vores skur
har fået fint nyt skifer på og fin ny låge .. den vender ganske vist
den forkerte vej, men hva' pokker ... den kan lukke og så længe den åbner

Trappen har fået finish ...



- og Vespa inspicerer nøje hver skrue og sammenføjning.
Som sædvanlig er der intet at udsætte på værket ...

fredagsdrømmerier ...

... min største drøm er at når jeg nu har lagt alle de fint afbørstede chaussesten (som pt ligger i kælderen) tilbage i haven, så gartnere kan bruge dem og ikke de fine lyse, han har lagt klar, SÅ kan jeg se frem til den dag, hvor jeg kan ligge og dase i min nye hængekøje (blink-blink!!) og nyde solen, udsigten, haven og tilværelsen ...

- og der skulle være plads nok lige hér til at hænge én op ...og ellers kan vi bruge den anden bærende stolpe i en snæver vending ...

... og jeg drømmer også om et par mursten som disse, som bierne måske har lyst til at indkvartere deres unger i, så vi kan få hjælp til bestøvning og fugleliv fremover ...

men hvem ved ... måske er solitærbier mere exclusive og foretrækker et fint, svenskrødt hus som fx ...

 

- men det kan godt være det er for meget Charlottenlund? Medmindre man gør det til et koncept, som også omfatter en tilsvarende fuglekasse?

Og hvad med havemøbler???? Tror jeg efterhånden ved, hvad vi bør have ... så skal der bare forhandles igennem på hjemmefronten ... mere om det en anden gang ...

HEP!! Så kom der lige en trappe!

BOM! så kom der lige et trappeløb kørende!
Troede ellers at den slags skulle bygges på stedet,
men nej! Det er billiger at bygge den på værkstedet og så tilpasse
på stedet. Der er tilpasset forbilledligt omkring nedløb og aftræk.

- og da jeg kom hjem stod den klar ...med indbygget solskin endda!
Øverste trin er lidt bredere så man kan side og drikke en kop
lynkaffe ... og jo! der mangler liige lidt finish, men det kommer mandag.

Også her er overinspektøren på plads for at foretage en grundig
og nøje inspektion ... som tidligere finder hun intet at udsætte og
har stemplet dagens arbejde 'GODKENDT'.

Hold da HELT kæft!!

Da jeg kom hjem to jeg lige et kig ... og tabte næse og mund:
Jeg er alvorligt bange for at vores håndværkere er på stimulerende stoffer!
Hvornår har man ellers sidst set arbejdet så hurtigt og pænt udført??
I morges tog jeg afsted før fanden fik sko på, og Thorbjørn efterlod en seddel til murer/kloakmand om de nederste rækker mursten over den kommende jordhøjde, som godt kunne trænge til nogle få udskiftninger efter mange års vanrøgt.


Her er der fint grundmurssikret tv. med nyt
afløbsrør til kloakken og afsluttende zink ...
tilpas afstemt, så der er plads til den dobbelte
række chaussesten langs facaden ..

 - og th. er den fine kantsten, som skal afslutte det
nye bed mod Carlsberg ...



Her er det vores nye ven: snydebrønden,
som skal opfange alt det dumme overfladevand

Og Vespa tager naturligvis rollen som inspektør
meget alvorlig